Udtalelser

“Hej Kristina,
Tusinde tak for besøget. Der har udelukkende været positive tilbagemeldinger fra alle mine kolleger. Her er lidt af de udtalelser jeg har hørt:
– dejligt der var indlagt tid til Hands on,
– et dejligt skub til at komme i gang,
– let forståeligt – med super gode eksempler,
– nu forstår jeg hvad CD-ord er og kan.
I dag så jeg en engelsklærer der med en elev arbejdede med tale til tekst –  fordi læreren havde været med på kursus hos dig 🙂.”
“Hej Kristina 😊 
Tak for din besked, vi kommer meget gerne tilbage efter jul. Han er så glad for at komme hos dig og det giver ham mod på det at læse 🙏🏻❤️ Så vi fortsætter gerne med både mappe 2 og 3 hvis de findes 😅 
Hvis du allerede nu har overblik over januar så må du gerne smide nogle tider afsted til os.
1000 Tak for dig Kristina🙏🏻❤️ , du har virkelig gjort en forskel for XX og det er så dejligt at se ham så glad når han har været til undervisning hos dig.
Jeg skal heller ikke diskutere med ham længere om at læse.”
“Kære Kristina.
Tusind tak for din gode fine måde at hjælpe vores dreng på.
Vi havde svært ved at motivere vores dreng til læsning /stavning. Han gad virkelig ikke lige meget hvad vi prøvede. Mange gange blev det til en træls situation at man havde en kamp bare for at komme igang med at læse, og når vi så læste gad han ikke… Det var meget frustrerende. Især da vi gerne ville gøre det så godt for ham med en god start.
Vi har haft en fantastisk hjælp i Kristina. Der både kunne motivere vores dreng og give ham nogle succes oplevelser. Både styrke ham i hans læsning og stavning ved at starte helt forfra, og bygge det hele stille op igen. På nye sjove måder har han altid en positiv oplevelse.  
han tror nu på sig selv.
Kristina fangede også meget hurtigt hvor der skulle sættes ind og hvad der kunne hjælpe ham.
Vi vil helt klart anbefale Kristina hvis du har brug for hjælp til at motivere dit barn i læsning/stavning.
Vi har nu en dreng der ved han kan 👍
Ved at det kan være sjovt at læse 😊
Og bruger teknikker i hans stavning som han ved hjælper ham med at finde frem til det rigtige ord.
Vi kunne hurtigt mærke det gav ham noget selvtillid i hans læsning.
Han ville gerne selv lave en indkøbssedel og handle ind.
Kunne lige pludselig læse mange ord i undertekster i tv.
Spørger selv hvornår vi skal læse.
Og laver bøger på pcen.
Så professionelt og et super engagement i lige præcis vores dreng og hvad han har brug for.
Tak for dig.”